1. Anvendelsesområde og Generelt
Ved booking, bestilling, accept af tilbud eller påbegyndelse af opgave accepterer kunden disse vilkår fuldt ud.
Martrick Media forbeholder sig retten til løbende at opdatere vilkårene. De til enhver tid gældende vilkår fremgår af Martrick Medias hjemmeside.
Video
2. Proces og Ændringer
Projektet udføres på baggrund af kundens brief og aftalte ønsker.
Prisen inkluderer det aftalte antal korrekturrunder.
Ændringer i koncept, stil, tempo, længde eller formål efter påbegyndt arbejde betragtes som en ny opgave.
I tilfælde af at kvaliteten af færdige produkt menes ikke at være godt nok af kunden, men af Martrick Media menes at være optimalt, bliver Martrick Medias mening tilgodeset.
3. Levering og Tidsplan
Leveringstid aftales individuelt.
Forsinkelser forårsaget af kunden, tredjepart eller forhold uden for Martrick Medias kontrol kan ikke danne grundlag for erstatning, bod eller prisafslag.
4. Ophavsret og Brugsret
Martrick Media beholder ophavsretten til det færdige arbejde, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Kunden opnår en ikke-eksklusiv brugsret til det færdige materiale til det aftalte formål.
Materialet må ikke videresælges, overdrages, licenseres videre eller ændres uden forudgående skriftlig tilladelse.
Martrick Media forbeholder sig retten til at anvende arbejdet til egen markedsføring, portfolio, hjemmeside og sociale medier, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Presse
5. Adgang, Rammer og Forhold
Kunden er ansvarlig for at sikre nødvendig adgang, akkreditering og tilladelser til arrangementet.
Martrick Media kan ikke holdes ansvarlig for manglende, begrænsede eller ufuldstændige billeder som følge af:
- adgangsrestriktioner eller arrangørkrav
- lys-, scene- eller publikumsforhold
- tekniske, sikkerhedsmæssige eller praktiske begrænsninger
6. Udvælgelse og Levering
Martrick Media foretager udvælgelse og redigering af billeder efter eget professionelle skøn.
Råfiler (RAW) udleveres ikke, medmindre andet er aftalt skriftligt.
7. Brug og Licens
Kunden opnår en ikke-eksklusiv brugsret til billederne til det aftalte formål, herunder presse, markedsføring og sociale medier.
Billeder må ikke videresælges, overdrages, udlånes eller anvendes til andre formål uden forudgående skriftlig aftale.
8. Ophavsret
Martrick Media beholder fuld ophavsret til alle billeder og forbeholder sig retten til at anvende materialet til egen markedsføring, portfolio, hjemmeside og sociale medier.
Betaling, aflysning og ansvar
9. Betaling
Faktura fremsendes efter endt opgave, medmindre andet er aftalt.
Betalingsfristen er 8 dage fra fakturadato.
Ved manglende betaling forbeholder Martrick Media sig retten til at tilbageholde levering, opkræve rykkergebyr og renter i henhold til gældende lovgivning.
10. Aflysning og Ændringer
Ved aflysning mindre end 48 timer før opgavens start forbeholder Martrick Media sig retten til at opkræve op til 50 % af den aftalte pris.
Ved aflysning samme dag, udeblivelse eller væsentlige ændringer i opgaven kan op til 100 % af den aftalte pris opkræves.
11. Force Majeure
Martrick Media kan ikke holdes ansvarlig for manglende eller forsinket levering som følge af forhold uden for virksomhedens kontrol, herunder sygdom, ulykke, tekniske nedbrud, strømsvigt, vejrforhold, myndighedskrav eller aflysning af arrangementer.
12. Ansvarsbegrænsning
Alle ydelser leveres som erhvervsydelser.
Martrick Media kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tabt omsætning, tabt fortjeneste, image- eller omdømmetab, forsinkede kampagner eller tredjepartskrav.
Et eventuelt erstatningsansvar kan aldrig overstige det beløb, kunden har betalt for den konkrete opgave, uanset ansvarsgrundlag.
13. Lovvalg og Værneting
Enhver tvist mellem Martrick Media og kunden afgøres efter dansk ret med Martrick Medias hjemting som værneting.
14. Gyldighed
Såfremt enkelte bestemmelser i disse vilkår måtte erklæres ugyldige, påvirker dette ikke gyldigheden af de øvrige bestemmelser.
Kontakt os gerne, hvis der er spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger.
Sidst opdateret: 26/05-2026 Kl. 10.44